KASTANIELYS

   

Kastanielys ❤︎

Levende lys er en vaskeægte klassiker i alle boliger. Når de mørke timer nærmere sig, er lysene et vigtigt element til at skabe en hyggelig stemning og en følelse af at nyde timerne indendørs. Men hvorfor ikke købe smukke lys, der kan noget helt særligt, og som er tidens hotteste boligtrend lige nu? Det kan du heldigvis gøre, hvis du vælger lys fra Kastanielys.

De snoede lys er en af de helt store trends på boligfronten lige nu. Med smukke farver og former kan vi hos Blossom godt forstå det. Dine lys har nemlig ikke kun en funktion. De er også skulpturelle. Kastanielys er selvfølgelig danskejet, og alle lys bliver støbt lige efter bogen. Vi har samlet alle vores favoritter lige her, så du kan få dem ind i din bolig – ligesom vi allerede har.


Dansk håndværk efter gammel tradition

Hos Kastanielys er der ingen slinger i valsen. De producerer alle deres lys efter den oprindelige fremgangsmåde, hvor lysene støbes og efterfølgende farves. De opspændte væger bliver dyppet gentagne gange, indtil de får den helt rigtige form. Derefter går de i gang med farvningen, hvor bearbejdningen også foregår. Dermed er der tale om godt håndværk helt fra bunden.

Det betyder også, at Kastanielys kan lave de fineste lys i et væld af farvekombinationer. Du finder dem både i ensfarvede nuancer og i eksempelvis pink og lyserød eller gul og beige. Alle lysene kommer i et sæt af to, så du nemt kan placere dem derhjemme, hvor du synes, de hører til.


Et skulpturelt udtryk alle steder

Vi elsker de snoede lys fra Kastanielys hos Blossom. Her får du nemlig lys, der har en helt perfekt størrelse, og som har det smukkeste udtryk med de snoede detaljer. Lysene måler 2,2 x 28 cm og er produceret af 100 % ren stearin. De har derfor en lang holdbarhed, når du vælger kvalitetslys som disse.

De snoede lys kommer både som ensfarvede sæt og i farvekombinationer. Det gør dem ideelle alle steder i boligen, og du kan lege med indretningen på din helt egen måde. Du kan vælge at kombinere dine lys med lysestager i andre farver og på den måde skabe det perfekte farvespil. Du kan også bruge den klassiske messingstage eller vælge en simpel stage, så lysene fremstår endnu smukkere. Mulighederne er mange, og de kan bruges på både badeværelset, stuen, køkkenet eller spisebordet.


Et klassisk lys med touch

Foruden de smukke, snoede lys fra Kastanielys finder du selvfølgelig også de klassiske, lange lys med lidt ekstra. De lige lys er kegleformede, hvilket gør lysene endnu mere elegante og fine at se på. Her finder du selvfølgelig også forskellige farver og farvekombinationer, så du også kan lege på livet løs med smukke lys.

Om du vælger det ene eller det andet, er helt op til dig. Vi kan garantere dig, at du kommer til at elske Kastanielys derhjemme. Her får du nemlig lys, der træder i karakter derhjemme og er med til at fuldende din boligindretning. Så gå på jagt efter dine favoritter, og bestil dem hos os.
© Copyright blossom.dk