Mads Nørgaard til kvinder |
Enkel damemode, der bevarer sin relevans
Når Mads Nørgaard lancerer en ny kollektion, er den ikke styret af tidens trends. Som han siger: “Moden skal frigøre dig, ikke definere dig.” Det samme gælder de klassiske styles i Mads Nørgaards damekollektioner, der ikke er afhængige af det aktuelle modebillede, men i stedet stræber efter at være så tidløse, at de kan bruges i mange år.
Selvfølgelig kommer der nye farver og silhuetter til, for i Mads Nørgaards univers er der også plads til leg. Men det er altid med fokus på, at tøjet skal bevare sin relevans og ikke blot udskiftes, når næste sæson bringer nye trends.
Mads Nørgaard fortsætter sin fars designtradition
Mads Nørgaard har arvet sin interesse for mode. Omkring 1960 åbnede hans far, Jørgen Nørgaard, butikken “Nørgaard paa Strøget” i København efter at have købt lokalerne af sin far. Det er også Jørgen Nørgaard, der designede den klassiske, stribede bomuldsbluse 101, som stadig kan købes i Mads Nørgaards butikker, og som får nye farver og striber hver sæson.
I midten af 1980’erne åbnede Mads Nørgaard sin egen butik, og senere fusionerede far og søn deres butikker, så det nu er Mads Nørgaards butik, der findes i København og Aarhus.
De smukke Mads Nørgaard damebluser med striber er moderne klassikere
Ligesom Jørgen Nørgaard skabte den klassiske 101-bluse, er Mads Nørgaard kendt for Tuba-blusen. Tuba er en langærmet T-shirt i en fantastisk ribkvalitet, og den findes både med striber og i ensfarvet. Der kommer et nyt udvalg hver sæson, som afspejler den aktuelle kollektion – men mange af farverne har været en del af Mads Nørgaards damesortiment i mange år pga. deres tidløse design.
Bluser og T-shirts er en vigtig del af Mads Nørgaards DNA og det, mange tænker på, når de hører om den danske designer. De stribede bluser er perfekte som basis-items i din garderobe, da de kan kombineres med stort set alt.
Skab et enkelt hverdagslook med jeans, dress blusen op med en nederdel og høje hæle, eller brug den på arbejde under en blazer. Mulighederne er næsten uendelige, og derfor er vi hos blossom.dk også vilde med Mads Nørgaards anvendelige design.
Hvilken Mads Nørgaard-taske passer til dig?
Taskekollektionerne fra Mads Nørgaard har opnået stor popularitet de seneste år. Vi oplever stor efterspørgsel på Mads Nørgaard-net, som findes i mange farver og mønstre. Et net – eller en mulepose – er et populært accessory, fordi det er rummeligt og kan bruges, uanset om du skal handle, træne eller på shoppetur. Med et Mads Nørgaard-net kan du være stilfuld på farten, uanset dit ærinde – og samtidig gør du noget godt for miljøet, da nettene er lavet af overskudsbomuld fra Nørgaards skjorteproduktion og økologisk bomuld.
Foruden de populære net har vi mange andre gode bud, hvis du leder efter en Mads Nørgaard-taske. Du finder både bæltetasker og crossovers – og der er både ensfarvede og mønstrede modeller at vælge imellem. På den måde kan du selv vælge, om din taske skal være en diskret tilføjelse til dit outfit, eller om den skal være et statement i sig selv. Begge dele er muligt med vores store udvalg.
Mads Nørgaard med fri fragt og gratis retur
Når du handler for mere end 400 kr., får du både fri fragt og gratis retur. Har du spørgsmål til vores udvalg af Mads Nørgaard eller andet, er du velkommen til at ringe til os på 21 13 60 40 eller sende en mail til mail@blossom.dk.